Leasingafgift
Er den pris, du betaler for at bruge det leasede udstyr.
Leasinggiver
Er leasingselskabet – også kaldet lessor eller kreditor.
Leasingtager
Er brugeren – også kaldet lessee, debitor eller kunde.
Løbetid
En løbetid er en betegnelse for det antal år eller måneder en låntager har til at tilbagebetale et givent lån.
Operationel leasing
I modsætning til finansiel leasing tager leasingselskabet en produktrisiko. Ved operationel leasing påtager leasingselskabet sig risikoen på restværdien, ligesom vedligeholdelse og lignede ofte er inkluderet i leasingafgiften.
Opgørelse
I løbet af en leasingperiode vil det ofte hænde, at dele af udstyret skal udskiftes. I den forbindelse vil opgørelsen blive beregnet ved, at man tilbagediskonterer de fremtidige afgifter og eventuel restværdi til nutidsværdi. Ved leasingaftaler baseret på fast rente kan det endvidere forekomme, at der skal betales en fastrentekompensation.
Present value (PV) eller nutidsværdi
Svarer til værdien på tidspunkt nul.
Rammeaftale
Er en forhåndstilkendegivelse om finansiering af den kommende periodes investeringer inden for det aftalte rammebeløb og øvrige betingelser.
Restgæld
Er det beløb man skylder væk. Restgælden beregnes for hver termin, idet afdraget den første termin trækkes fra hovedstolen, den næste termin trækkes afdraget fra det herved fremkomne beløb osv.
Restværdi er den værdi, man vurderer, at udstyret har ved leasingperiodens udløb - og må ikke forveksles med restgæld. Restværdien er altså den forventede - realistiske - fremtidige salgspris.
Sale and lease back – (sælg og lej tilbage)
Princippet er, at en virksomhed sælger et af sine aktiver til leasingselskabet og herefter får brugsretten ved at lease det samme aktiv tilbage. Pointen er, at der frigøres kapital, samtidig med at virksomheden har brugsret til aktivet.
Scrapværdi
Er det samme som restværdi.
Stempelafgift
Opkræves i henhold til Stempelloven på enhver ny forsikring samt ved forhøjelser af forsikringssummer.
Stiftelsesprovision
Er det beløb, der indbetales ved et givent låns stiftelse til delvis dækning af egenkapitalkrav og etableringsomkostninger mv.
Tinglysning
At tinglyse et pant betyder at man får offentliggjort og lovliggjort udlånerens krav på at få sine penge, og at udlånerens må kræve pantet solgt, såfremt dette ikke sker ifølge de aftalte vilkår.
Valutaleasing
Er en leasingaftale, hvor kursen og renten på en eller flere fremmede valutaer påvirker leasingafgiftens størrelse.
Ydelse
Ydelsen er det beløb, der betales regelmæssigt for at afdrage på et lån. Ydelsen er inkl. rente, eventuel morarente, afdrag og bidrag.
Fordele ved leasing
- Undgå at binde kapital i aktiver
- En løsning, der er tilpasset indtjening og levetid
- Løbende skattemæssig driftsudgift i stedet for en stor anlægsinvestering
- Oplagt finansieringsform, hvis virksomheden står overfor et generationsskifte
Læs mere om leasing
Kontakt Nykredit Leasing




