Moms og skat

Udskriv denne side Tilføje siden i foretrukne

Er der moms på finansiering?
Ved lånefinansiering er der ikke moms involveret, ud over overvejelserne om hvorvidt købemomsen skal medfinansieres. Ved leasing skal ydelserne pålægges moms, men selve udregningen af ydelsen er baseret på udstyrets pris ekskl. moms.
 
Hvordan er de gældende momsregler?
Ved indkøb af udstyr skal leverandøren udstede fakturaen til Nykredit Leasing A/S. Vi betaler så leverandøren inkl. moms og har derfor momsudlæg på købsmomsen.
 
Selve leasingafgiften betragtes af moms-myndighederne som en tjenesteydelse og tillægges derfor moms. Hvis din virksomhed er momsregistreret, har du fradrag for momsen i dit momsregnskab.
 
Kan jeg afskrive på det leasede udstyr?
Nykredit Leasing A/S ejer udstyret. Vi har derfor ejendomsretten og retten til at foretage de skattemæssige afskrivninger.
 
Hvilke skattemæssige fordele har du ved leasing?
Som Leasingtager har du skattemæssig fradragsret for leasingaftalen som en driftsudgift i skatteregnskabet, for den periode som leasingaftalen vedrører. Du skal foretage almindelig periodisering af leasingafgiften.
 
Hvordan behandles en ekstraordinær leasingafgift?
Hvis du indbetaler en ekstraordinær første leasingafgift ved opstart af leasingaftalen, som fratrækkes i dit skatteregnskab, er det vigtigt, at du sikrer sammenhæng mellem det beløb som du fratrækker og aktivets normale værdiforringelse. Dine samlede leasingafgifter bør ikke overstige, de skattemæssige afskrivninger du ville have haft, hvis du selv havde ejendomsretten til udstyret. Er du i tvivl, bør du søge rådgivning hos din revisor.
 
Hvordan får jeg en årsopgørelse på mit lån?
Har du et lån hos Nykredit Leasing A/S, og har du brug for en årsopgørelse, har du to muligheder.
1. Du kan finde dokumentet i din Skattemappe. Nykredit Leasing A/S indberetter nemlig til SKAT
2. Du kan bestille en kopi under Selvbetjening

Få et leasingtilbud


 
Få et leasingtilbud inden for 24 timer.
 

Fordele ved leasing


- Begrænsede etableringsomkostninger  
- Undgå at binde kapital i aktiver 
- Bevar den fulde brugsret over aktivet  
- En løsning, der er tilpasset indtjening og levetid 
- Løbende skattemæssig driftsudgift i stedet for en stor anlægsinvestering 
- Oplagt finansieringsform, hvis virksomheden står overfor et generationsskifte
 
Læs mere om leasing